
Traumer kan opstå efter oplevelser, der har været overvældende for nervesystemet. Det kan være store begivenheder eller gentagne mindre belastninger, som stadig sætter sig som uro, angst, spændinger eller følelsen af at være fastlåst.
I traumabehandling arbejder jeg nænsomt og i dit tempo med at skabe mere ro, tryghed og balance i dit system. Behandlingen tager udgangspunkt i både krop, sind og sjæl og har fokus på regulering af nervesystemet, forløsning og genopbygning af indre tryghed.
Du behøver ikke genfortælle alt det svære. Vi arbejder med det, der er klar til at blive mødt – på en måde, hvor du hele tiden er tryg og i kontrol.
Traumabehandling kan hjælpe ved:
Angst, uro eller indre alarmberedskab
Svært ved at slappe af eller være i kroppen
Følelse af at være fast i gamle mønstre
Overvældende følelser eller følelsesløshed
Eftervirkninger af chok, stress eller belastende livsperioder
Behandlingen er ikke terapi i klassisk forstand, men et støttende, helhedsorienteret forløb, der kan stå alene eller supplere anden behandling.
Du bliver mødt med respekt, nærvær og uden pres. Dit tempo er det vigtigste.